Antivirus

Antivirus er et program eller software, der, som navnet antyder, har til hensigt at beskytte din enhed mod virus, spyware og andre trusler. I takt med at de cyberkriminelle bliver dygtigere og mere udspekulerede, er det vigtigere end nogensinde før at beskytte sin digitale enhed, og det er netop her, at antivirus kommer ind i billedet.

Antivirus programmer er i stand til både at finde, fjerne og forebygge virus på din enhed. Et antivirus program kan ikke erstatte sund fornuft, men det kan være med til at skabe ekstra tryghed og sikkerhed. Derfor anbefaler vi alle vores læsere at gøre brug af antivirus.
I denne guide vil vi hjælpe dig med at finde det rette antivirus program, ligesom vi vil komme ind på, hvad du ellers kan gøre for at forebygge virus. Forvent også info omkring priser m.v. 
Antivirus

Hvordan fungerer antivirus?

Et antivirus program har kort og godt til formål at beskytte din enhed, eksempelvis din computer, mod virus. Det foregår helt lavpraktisk typisk ved, at softwaren gennemgår filer og programmer, inden de bliver åbnet på din computer. Hvis programmet vurderer, at den givne fil eller det givne program kan indeholde virus, så vil du få besked herom. 

Et antivirus program vil typisk også kunne bruges til at køre en komplet scanning af din computer. Skulle det vise sig, at din computer er infiltreret med virus, så vil programmet reagere på det ved at fjerne virussen. 


Typisk vil du selv kunne angive, hvor ofte du ønsker, at din computer skal scannes for virus m.v. Og som regel kører scanningerne i baggrunden, så du kan bruge din enhed samtidig. 

Hvilket antivirus program er det bedste?

Der findes tusindvis af forskellige antivirus programmer. 
Nogle af dem er yderst effektive og sikre, mens andre ikke lever op til de basale krav. For at undgå at vælge et antivirus program, der ikke leverer varen, så skal du vælge programmet med omhu. I den anledning er der nogle helt bestemte ting, du skal tage højde for. Det gælder bl.a. sikkerhed, stabilitet, kompatibilitet og funktionalitet. 

Gennem tiden har mange medier og diverse forbrugerråd, herunder Forbrugerrådet Tænk, forsøgt at finde det bedste antivirus program gennem grundige tests. Resultaterne af disse tests kan give en indikation på, hvilke programmer der er bedst til prisen, men i sidste ende afhænger det af dine personlige præferencer. Af samme grund kan du ikke være sikker på, at antivirus udbyderen med de bedste anmeldelser på Trustpilot også er den bedste udbyder for dig. 

Vi kan bl.a. anbefale følgende antivirus programmer i Danmark:

  • AVG
  • Norton
  • McAfee

En nærmere beskrivelse af disse tre programmer følger nedenfor.

#1 AVG antivirus

AVG er et prisvindende antivirus program. Ja, faktisk er det blevet til flere hundrede udmærkelser siden opstarten i 1991. 

Antivirusprogrammet fra AVG er tilgængeligt for både private og erhverv, og det findes i en gratis version. Den gratis version kan være tilstrækkelig for enkelte, men den betalte udgave byder bl.a. på ekstra beskyttelse ved e-handel, beskyttelse mod webcam hacking m.v. Hvis du mod forventning ikke er tilfreds med programmet fra AVG inden for de første 30 dage, så kan du få pengene tilbage. 
AVG antivirus giver automatiske sikkerhedsopdateringer, blokerer usikre links, blokerer virus og meget mere. Du kan downloade programmet ned på både PC, Mac og mobiltelefoner. 
Som udgangspunkt kan antivirus programmet kun bruges på én enhed, men der er mulighed for at tilkøbe flere enheder hvis nødvendigt. 

Værd at vide:

Grundlagt: 1991
Tilfredshedsgaranti: Ja (30 dage) 

#2 Norton antivirus

Norton er ofte et af de første brands, som internetbrugere kommer til at tænke på, når snakken falder på antivirus. Det er selvfølgelig ikke uden grund.
Norton antivirus er i stand til at beskytte din enhed mod utallige trusler, herunder virus, spyware m.v. 

Programmet byder endvidere på features som realtidsbeskyttelse, password manager, beskyttelse mod webcam hacking, cloudbackup, dynamisk firewall og meget andet. Der tilbydes også forældrestyring til dem, der har børn i hjemmet. 
Norton tilbyder i øvrigt en 14 dages gratis prøveperiode. Gør med fordel brug af denne mulighed, hvis du er i tvivl om, hvorvidt antivirus programmet matcher dine præferencer. 
Der tilbydes desuden tilfredshedsgaranti i den forstand, at du får pengene tilbage, hvis din enhed angribes af en virus, som udbyderens eksperter ikke kan få bugt med. 

Værd at vide:

Grundlagt: 1991
Tilfredshedsgaranti: Ja  

#3 McAfee antivirus

McAfee er et stort og anerkendt amerikansk sikkerhedsfirma, der har eksisteret siden 1987. Sikkerhedsfirmaet har specialiseret sig i internetsikkerhed, eksempelvis ved at tilbyde antivirus og VPN. I skrivende stund er McAfee med til at beskytte over 600 millioner enheder, og de registrerer 688 trusler i minuttet. 

McAfee antivirus har vundet mange priser og tests gennem tiden. Foruden virus, så beskytter deres program effektivt din enhed mod malware, spyware, ransomware og meget andet. Programmet kan bruges på mellem 1 og 10 enhed(er), alt efter hvilket abonnement du vælger. 
Programmet er ikke gratis, men du har mulighed for at downloade en gratis prøveversion, og der ydes 30-dages-pengene-tilbage-garanti. Antivirus fra McAfee fungerer på alle enheder, herunder enheder fra Windows, Mac, iOS og Android. 
Som prikken over i’et tilbyder McAfee dansksproget kundesupport, hvilket er meget unikt. 

Værd at vide:

Grundlagt: 1987
Tilfredshedsgaranti: Ja (30 dage) 

Hvad koster antivirus software?

Antivirus software koster typisk mellem 0 og 600 kr. pr. år svarende til mellem 0 og 50 kr. pr. måned. Prisen afhænger bl.a. af, hvilken software du vælger, og hvor mange enheder du har brug for at få beskyttet. Ofte tilbydes der flere pakker, der er prissat lidt forskelligt, da flere enheder typisk vil medføre en lidt højere pris. 

Pris og kvalitet hænger ikke altid sammen, men hvis du læser resultatet af en antivirus test, så vil du erfare, at de betalte programmer ofte leverer højere sikkerhed og stabilitet. 
I nogle tilfælde vil der følge antivirus med i handlen, når du køber en computer eller bestiller bredbånd til hjemmet.

Der findes også gratis antivirus

Som vi kort har været omkring i guiden, så er der rig mulighed for at få gratis antivirus, hvis du skulle ønske dette. 

Et gratis antivirus program vil i nogle tilfælde være tilstrækkeligt, men der kan dog være visse udfordringer ved at vælge et gratis program. En af udfordringerne kan være, at skaberne af programmet ikke nødvendigvis har ressourcer til at vedligeholde programmet i fremtiden, da de ikke tjener penge på det. Alternativt kan du risikere, at skaberne tjener penge på at sælge din data.
Nogle antivirus programmer er gratis uden tidsbegrænsning, mens andre kun er gratis i en afgrænset periode på f.eks. 14 eller 30 dage. Avast er en af de udbydere, der tilbyder helt gratis antivirus. 

Hvornår giver det mening at betale for et antivirus program?

Det er ikke uden grund, at rigtig mange internetbrugere vælger betalt antivirus til fordel for gratis antivirus. Det er altid rart at få noget gratis, men det er bare vigtigt at skrive sig bag øret, at du risikerer at gå på kompromis med sikkerhed, stabilitet og funktionalitet, hvis du vælger et af de gratis alternativer. 

Så hvornår giver det mening at betale for et antivirus program? Det kigger vi på herunder:

  • Du vil være sikret den højeste sikkerhed og stabilitet
  • Du vil ikke risikere, at din data bliver solgt til tredjepart (kan være en indtægtskilde for udbyderne)
  • Du vil være sikker på, at programmet bliver forbedret og vedligeholdt løbende

Hvilke antivirus programmer fungerer til min enhed?

Du behøver ikke at bruge lang tid på Google for at finde de første 10, 20 eller sågar 50 antivirus programmer. Valgmulighederne er mange, og det kan gøre valget svært, men hvis du tager højde for de vigtigste faktorer, så vil du hurtigt kunne finde det bedste antivirus for dig.

En af dine vigtigste opgaver går på at undersøge, hvilke antivirus programmer der fungerer til din enhed. Efterhånden virker de fleste programmer til både Windows, macOS, Android og iOS, men der er ingen regler uden undtagelser. Der er f.eks. stadig mange programmer, der ikke fungerer til macOS. 
Ved download af antivirus skal du angive det styresystem, du bruger på din enhed. Husk at få valgt det rette. Hvis dit styresystem ikke fremgår af oversigten, så må du på udkig efter et andet antivirus program.

Andre gode tips til at forebygge virusangreb

Et virusangreb kan langt hen ad vejen forebygges med et effektivt antivirus program, men det betyder ikke, at du skal glemme alt om internetsikkerhed. Din gøren og laden online har nemlig, uagtet om du bruger antivirus, stor indflydelse på, hvor stor risiko der er for, at din enhed bliver udsat for et virusangreb eller andre trusler. 

Her kommer vores bedste tips til at forebygge virusangreb:

  • Brug sikre adgangskoder til dine sociale medier m.v. 
  • Åbn aldrig filer fra afsendere, som du ikke kender
  • Undgå så vidt muligt brug af offentligt WiFi uden brug af VPN
  • Tag backup af dine filer jævnligt (brug f.eks. Dropbox til formålet)
  • Klik ikke på suspekte links
  • Opdatér jævnligt apps og programmer på din enhed (kan lukke sikkerhedshuller)
  • Opdatér jævnligt din enheds software