InternetTjek.dk - Find den billigste internetforbindelse
Angiv søgekriterier
0 Mbit/s
100 Mbit/s
0 MB
20 GB
Internet signal:
Tilvalg:
Type:
Netværk:

Mobilt bredbånd - Sådan er dækningen

Det er ofte netværket der afgør hvor god en mobil bredbåndsforbindelse du har, og derfor også dækningen, som afgør om du er tilfreds eller utilfreds med din forbindelse. 

Det er de samme master som mobiltelefonerne anvender, som dem du anvender til mobilt bredbånd. 

I Danmark er dækningen generelt god hvad angår mobilt bredbånd. Der hvor det kniber er dog ofte i yderområderne. Dog kan man helt generelt konstatere, at der de fleste steder er mindst ét netværk, som tilbyder rimelig dækning. Der skulle derfor være god chance for, ligegyldigt hvor du befinder dig i alndet, at få en rimelig dækning. 

I Danmark er der i praksis kun tre netværk til mobilt bredbånd. Det er 3, TDC og så har Telia og Telenor et fælles netværk. Vil du have en anden udbyder end de nævnte, så skal du vide, at disse lejer sig ind på ét af de nævnte selskabers netværk. Derfor vil du i realiteten kun have mulighed for, at vælge ét af de ovenstående netværk. Telia og Telenors netværk er kun forskelligt i deres 2G-net, hvilket ikke er noget du skal være særlig opmærksom på. 2G er nemlig kun interessant ved telefonopkald og sms, og kan ikke bruges til mobilt bredbånd. 

Sådan undersøger du dækningen 

Som nævnt ovenfor kan du i realiteten kun tjekke de følgende tre netværk, 3, TDC og Telia/Telenor. Alle øvrige udbydere lejer sig ind på én af de nævnte netværk. Mange af lavprisselskaberne er ligeledes ejet af én af de nævnte selskaber. 

Selvom du er kunde hos en udbyder der har lejet sig ind på et af de større netværk, vil du hverken blive prioriteret højere eller lavere, end de som allerede er kunde hos netværksudbyderen. 

Forskellen for dig vil blot være, at den mindre udbyder som du måske er kunde hos, sælger forbindelsen med lavere hastigheder. I mange tilfælde vil du dog alligevel ikke kunne fange signalet lige så godt som dem der allerede er kunde hos én af de større netværksudbydere. Dog skal du kunne opnå en hastighed på 4-5 Mbit, hvis du vil kunne se videoer i god kvalitet, når dækningen er god nok. 

Dækningskort

For at finde ud af hvordan de tre store netværksforbindelser, 3, TDC og Telia/Telenor er i dit område, er det vigtigt du tjekker deres dækningskort. Dækningskortenen kan du tjekke på udbydernes hjemmeside, hvor du kan skifte mellem 4G og 3G dækning. Vil du gerne have en 4G forbindelse, hvilket også er hvad vi råder til her på siden, så vil du ummidelbart også have en god 3G forbindelse. 4G er derfor at fortrække. Kan du ikke få en 4G forbindelse i dit område, er 3G det næstbedste. 

TDC dækningskort finder du her. 

Telia/Telenors dækningskort finder du her. 

3's dækningskort kan du finde her. 

Det er vigtigt at have in mente, at dækningskortene kun er vejledende og som standard viser de den udendørs dækning der er i områderne. TDC's dækningskort kan dog også vise indendørs dækning, men du får det mest sammenlignelige dækningskoer, når du vælger den udendørs dækning. Det betyder ligeledes, at du skal forvente lavere hastigheder end der vises på de udendørs dækningskort, hvis altså du bruger din forbindelse indenfor. Er dækningen udendørs ikke særlig skarp i forvejen i dit område, er det ofte dét at du går indendørs, der kan være med til at gøre forbindels uholdbar. 

Hvad kan påvirke dækningen? 

Det er vigtigt at du er opmærksom på, at der er ting som kan påvirke din dækning, og dermed nedsætte din hastighed. Der kan være flere grunde til en nedsat hastighed, men ummidelbart vil noget så simpelt som vind og vejr kunne nedsætte den. Derudover kommer antallet af brugere på den mast som dine signaler kommer fra. I visse områder, specielt i byerne, kan du opleve at din forbindelse er langsommere på nogle tidspunkter af dagen end andre. Det vil fx typisk være der hvor du gerne vil på nettet, netop fordi det typisk er i samme tidsrum de resterende brugere også gerne vil på nettet. Bor du tæt på en skov eller blandt mange træer, vil dette også kunne nedsætte din dækning. 

Kan jeg selv gøre noget for en bedre dækning? 

Det er muligt selv at gøre noget for at opfange signalerne bedre. Du kan eksempelvis ofte fange signalet bedre fra nogle dele af dit hus, end for andre dele. Specielt i nærheden af vinduer vil signalerne ofte være bedre. Du vil også kunne opleve at signalerne er stærkere ét eller flere steder i huset/lejligheden, end i andre dele.

Sidder du derfor altid det samme sted med din compuer når du anvender din mobile bredbåndsforbindelse, så kan du investere i et USB-forlængerkabel, men du skal være opmærksom på, at en del af hastigheden kan gå tabt med forlængerkablet. Du kan altså placere USB-modemet hvor dine siganler bliver opfanget fra, og derved føre signalerne hen til det sted hvor du sidder og arbejder via kablet. 

Hvilken udbyder har bedst dækning? 

Dette er et ofte stillet spørgsmål, som er lige så umuligt at svare på. Der er ligeledes ofte forskellige holdninger forbundet med svaret, og det er dog heller ikke uden grund. Der er nemlig stor forskel på hvor god dækningen er i Danmark. Det afhænger altså meget af, hvor du befinder dig i landet. 

Sammenligner man ligeledes to mennesker med samme forbindelse på det samme geografiske område, kan disse to personer også have helt forskellige holdninger til, hvornår dækningen er god, og hvornår den er dårlig. Det afhænger derfor mest af alt om behov. 

Ser man overordnet på det, har 3 haft ry for at have den bedste dækning til mobilt bredbånd. Telia og Telenor har dog angiveligt overgået 3, efter de sammenlagde deres netværk. TDC er ligeledes begyndt at stramme sig meget an på dette område, hvor de førhen har haft store vanskeligheder med huller i netværket. I yderområderne er TDC et godt forslag, hvor de i de større byer har haft problemer. På 4G områder står TDC dog ummidelbart stærkere end de andre udbydere, specielt i yderområderne. TDC er ligeledes igang med at opgradere deres 3G sendesignaler, og til den tid vil TDC sandsynligvis stå endnu stærkere. 

Helt generelt er der rigtig god dækning i Danmark sammenlignet med udlandet og vores nordiske naboer. Selvom TDC ser ud til at halte efter på nogle områder, vil det dog stadig være et godt valg for rigtig mange, og i rigtig mange områder. Bor du i et yderområde kan du læse alt om dækningen, og hvad du skal være opmærksom på ved mobilt bredbånd, her.