InternetTjek.dk - Find den billigste internetforbindelse
Angiv søgekriterier
0 Mbit/s
100 Mbit/s
0 MB
20 GB
Internet signal:
Tilvalg:
Type:
Netværk:

Rapport over bredbåndsnetværket i Danmark

En global bredbåndsrapport fra Akamai har undersøgt bredbåndshastigheder og mange andre aspekter af bredbånd og internet, for at undersøge, hvordan bredbåndsløsningerne ser ud på det globale marked. Dataene får Akamai fra deres Intelligent Platform. Denne indsamler data fra mobile og faste bredbånd i hele verden. 

Gennemsnitlig bredbåndshastighed

Rapporten viser, at Danmark ligger på en 9. plads, i forhold til den gennemsnitlige bredbåndshastighed, der leveres til landets internetbrugere. For det første kvartal i 2017 ligger den gennemsnitlige internethastighed på 20,1 Mbps i Danmark. Til sammenligning er den gennemsnitlige hastighed hos førstepladsen, Sydkorea, på 28,6 Mbps. Sydkoreas placering på 1. pladsen bliver formentligt ikke ændret lige foreløbigt, da 2. pladsen, Norge, har en gennemsnitshastighed på 23,5 Mbps. Sydkorea ligger altså markant i toppen på det globale bredbåndsmarked. 

Det er især de nordiske og veludviklede asiatiske lande, der placerer sig på top-10. Danmark ligger dog udover Norge, også under andre nordiske lande, hvor Sverige har en gennemsnitshastighed på 22,5 Mbps og Finland på 20,5 Mbps. 

Selvom Danmarks gennemsnitlige hastighed kan synes lav i forhold til Sydkoreas, så er 20,1 Mbps en stigning på 17 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Samtidig er 20,1 Mbps højt, set i forhold til den samlede globale gennemsnitshastighed, der er på blot 7,1 Mbps. 

Bredbåndsabonnementer

Kigger man i stedet på udvalget af bredbåndsabonnementer på 25 Mbps og over, ligger Danmark på en 6. plads, da 25pct. af de danske internetbrugere har en hastighed på minimum 25 Mbps.  

Men her ligger Norge og Sverige også foran os på en henholdsvis 2. og 3. plads med 34 procent og 30 procent internetbrugere med minimum 25 Mbps. 

Europa

Sammenligner man Danmark med udelukkende lande i Europa, ligger vi på en 5. plads ved måling af gennemsnitlig internethastighed. De nordiske lande er sammen med Schweiz førende inden for gennemsnitlig internethastighed, da Norge, Sverige, Finland og Danmark alle er i top-5 i den europæiske oversigt. 

Danmark placerer sig altså i top-10 ved nævnte aspekter, men er samtidig ikke helt på niveau med sine nordiske naboer.