Få det billigste fibernet

Få et gratis og uforpligtende tilbud på fibernet. Indtast din adresse og kom igang med at få fibernet her.

Alt du skal vide om regeringens 5G Plan

Regeringen har lavet en 5G-plan - Her er alt, du skal vide

Regeringen har mandag d. 18/02 2019 præsenteret deres nye 5G-plan, der skal sikre langt bedre digital dækning i Danmark fremover.

Planen lanceres også, fordi regeringen har ambitioner om, at Danmark skal stå forrest inden for at implementere ny teknologi, udrulle en digital infrastruktur og generelt benytte og udnytte sig af de fortsat voksende muligheder, som teknologien skaber.

Men hvad indeholder planen, og hvad betyder den i praksis for os almindelige mennesker?

5G skal til Danmark - skal være fundament for nye uanede muligheder

Her skriver Energistyrelsen i deres ”5G handlingsplan for Danmark”:

5G vil give ekstremt pålidelig kommunikation, gøre det muligt at håndtere endnu flere samtidige brugere og enheder og give datahastigheder, der er op til 100 gange hurtigere end i de nuværende 4G-net. Præcisionen og pålideligheden bliver med 5G så god, at vi kan bruge den mobile teknologi til helt nye formål, fx førerløse biler, droner og autonom styring i industrien.” (18. februar 2019)

Generelt skal 5G altså være udgangspunktet for en masse ny teknologisk udvikling i Danmark, ligesom regeringen 5G handlingsplan for Danmark efter alt at dømme også er godt nyt for de danske teleselskaber.

5G handlingsplan er gode nyheder for danske teleselskaber

Ifølge Energi-, Forsynings- og klimaministeriet vil de skabe de bedste muligheder for de danske teleselskaber for at kunne udrulle 5G i praksis.

Derudover påpeger regeringen, at man vil kunne forvente at 5G først kommer til de største danske byer, fordi det bl.a. drejer sig om efterspørgsel efter 5G og andre dertilhørende forudsætninger.

I samme forbindelse skriver de dog også, at man forventer at, 5G på sigt vil blive udbredt i hele landet - ligesom med 4G. Derfor er der altså god grund til at glæde sig som dansker til det nye 5G- eventyr, uanset hvor i landet man bor. Men hvornår 5G kommer til at være en del af hele Danmark, afhænger som nævnt af, hvor stor og udbredt danskernes efterspørgsel i provinsen og Udkantsdanmark er for at få 5G- netværk.

Rent konkret vil regeringen forsøge at skabe så lave priser som muligt for de danske teleselskaber, når de skal udbrede og udrulle 5G- teknologien.

5G skal bruges til produktion af tv - i samarbejde med DR og TDC

Som led af den nye 5G handleplan skal der også laves et forsøgsprojekt ift. 5G og dens anvendelse til at producere TV. Dette forsøgsprojekt skal rent praktisk foregå mellem DR, TDC og Energistyrelsen.

Forsøget og samarbejdsprojektet har til formål at teste om 5G kan give en så høj teknologisk kvalitet, at man enten kan supplere eller erstatte andre teknologier mellem DR og andre produktionssteder.

Derudover oplyses det i handleplanen, at 5G skal være tilgængeligt for danskere senest i 2020.