InternetTjek.dk - Find den billigste internetforbindelse
Angiv søgekriterier
0 Mbit/s
100 Mbit/s
0 MB
20 GB
Internet signal:
Tilvalg:
Type:
Netværk:
Skrevet d. 19/03-2017
Net1

Net1

Den skandinaviske bredbåndsudbyder Net1 er det nyeste skud på stammen, hvad angår mobilt bredbånd. Men hvad er de egentlig for en udbyder, og hvordan har kunderne taget imod deres mantra om, at ’de dækker, hvor andre giver op’?

Du har måske ikke hørt om Net1? I så fald er du ikke alene. Net1 er en udspringer af det tidligere Nordisk Mobiltelefon, der i 2009 måtte dreje nøglen og lade sig gå konkurs. Netværket blev dog overtaget af en amerikansk-baseret spiller på industrimarkedet, og siden fortsatte netværket med at blive brugt i Sverige og Danmark under navnet Net1. 

Det helt særlige ved Net1 er, at de benytter sig af en anden teknologi end konkurrenterne. Og uden det skal blive alt for teknisk, så betyder det for dig som forbruger primært to ting: 

  1. Bredere dækning med færre master
  2. Langsommere internet

Net1 har blot 30 master i Danmark, men de rækker markant længere end konkurrenternes, og dermed når de med færre master længere ud end konkurrenternes. Derfor kan Net1 sikre en rimelig hastighed på deres mobile netværk de fleste steder. 

Lav makshastighed – ubegrænset data

Med en makshastighed på cirka 20 Mbit hører Net1 ikke til blandt de hurtigste udbydere. Til gengæld tilbyder selskabet ubegrænset data, hvilket må siges at være noget af et tilbud, hvis du er en af dem der benytter dit mobile bredbånd til Netflix, film eller tung billedbehandling online. 

Net1’s mobile bredbånd passer dermed også perfekt til et fritids- eller sommerhus, fordi de typisk når længere ud end konkurrenterne. De ligger dog samtidig i den lidt dyrere end af udbyderne, hvilket selvfølgelig også skal med i overvejelserne, når du vælger mellem Net1 og en anden udbyder af mobilt bredbånd. 

En sidste fordel ved Net1 er desuden, at deres forbindelse altid kommer med en router, og dermed giver mulighed for at flere kan tilslutte sig netværket på samme tid. Dette står i kontrast til de billigere løsninger, hvor det mobile bredbånd typisk er tilknyttet et USB-modem, der kun kan tilsluttes én computer eller tablet af gangen

Hvad siger kunderne? 

Net1 startede rigtig flot ud på bedømmelsessiden Trustpilot, men har efter lanceringen af 4G måtte se sin score falde. Med en score på 5,8 ud af 10 er de hverken blandt de bedste eller værste, men ligger et sted midt imellem. 

Mens kunderne giver stor ros for en personlig og hjælpsom kundeservice – hvilket står i kontrast til nogle af konkurrenterne – så får routerne og hastighederne kritik. Det virker umiddelbart som om, at flere kunder har haft opfattelsen af, at hastigheden 20 Mbit ikke var tophastighed, men en hastighed der kunne forventes det meste af tiden. 

Netværket har dog også fået positive anmeldelser med på vejen, og især folk i yderområderne roser forbindelsen for at være bedre end andre. Det er formentlig også netop på det punkt, at Net1 har sin helt store force og konkurrencefordel.