Få det billigste fibernet

Få et gratis og uforpligtende tilbud på fibernet. Indtast din adresse og kom igang med at få fibernet her.

6 apps til bilejeren

I denne artikel vil vi præsentere 6 forskellige apps, der kan være med til at gøre dit liv som bilejer lettere, eller være med til at hjælpe din økonomi. De apps der beskrives i artiklen, findes i både Google Play og App Store.

Waze

Waze er en navigations-app, hvor brugerne af app'en kan give hinanden besked om forskellig information om trafikken. Det kan for eksempel være informationer om kødannelser, fartkontroller, afspærringer, uheld eller lignende, der kan hindre din kørsel. På denne måde kan du spare både tid, benzin, og ikke mindst frustrationer, ved at holde dig opdateret via app’en.

En anden smart feature ved app’en, er at den bruger din placering til at regne ud hvor længe du bør forvente at holde i kø, men den kan også sende dine informationer til dine venner, således de er opdateret om hvornår de bør forvente din ankomst.

FDM Benzinpriser

Denne app kan ende med at spare dig penge. Som navnet antyder, holdes du opdateret om tankstationernes benzinpriser, og kan se hvor du kan få den billigste benzin i området. Priserne indgives af andre brugere, og har en anmærkning om hvornår prisen er blevet angivet.

Dog er ingen af priserne mere end 24 timer gamle. Du kan enten få app’en til at vise dine favorit tankstationer, eller du kan udvide din søgning op til 10 kilometers radius.

GoMore

Der hersker ingen tvivl om at deleøkonomi er populært for tiden, og en af de mest populære tiltag inden for området, er app’en GoMore. Her kan du som bilejer, tilbyde privat udlejning af din bil, eller angive at du kører en vis strækning på et givent tidspunkt, og tilbyde andre at køre med, mod et tilskud til benzinen. Særligt på længere ture kan det svare sig at have en at dele benzinomkostningerne med, og samtidig er det godt for miljøet.

Find Min Bil

Denne app hjælper dig med at finde din bil igen på en stor parkeringsplads. Inden du forlader din bil angiver du bilens GPS-placering, så du nemt kan finde den hurtigste rute tilbage til den igen. En anden funktion i app’en kan også fortælle dig, hvor lang tid det vil tage dig at komme tilbage til din bil, således du ikke behøver overskride eventuelle tidsbegrænsninger på din parkering.

Auto Care Free

Denne app er til dem der har svært ved at huske hvornår bilen sidst har været til service, eller hvornår den sidst har fået skiftet olie. I Auto Care Free angiver du hvornår du får gjort hvilke serviceeftersyn, eller optankninger på din bil, og på baggrund af disse informationer, sender app’en dig påmindelser om hvornår du igen bør få efterset din bil. Det er også muligt at tilføje flere biler i app’en, hvis du har brug for det.

Du også kan se dit brændstofforbrug, hvis du angiver dine informationer hver gang du tanker.

Rødt Kort

Denne app udbydes af SOS internationals og kan bruges flere steder i Europa. Hvis du har en kaskoforsikring på din bil, kan du benytte app’en til at få vejhjælp alle de steder hvor app’en Rødt Kort dækker i Europa. Du opretter en profil med dit navn, registreringsnummer og telefonnummer.

Hvis du kommer ud for en skade, kan du via app’en indtaste oplysningerne om skade, hvorefter du bliver ringet op af en vagtcentral der hjælper dig videre, på baggrund af de oplysninger du har indtastet.

En anden god feature i app’en, er at du kan se hvilke vilkår der gælder for forskellige forsikringsselskaber i det land du befinder dig i, få oversat forsikringsoplysninger fra lokale sprog og nemt finde kontaktoplysninger på det lokale politi og redningsmyndigheder.

Vi anbefaler: Lån penge nu via justmoney.dk