Få det billigste fibernet
Få et gratis og uforpligtende tilbud på fibernet. Indtast din adresse og kom igang med at få fibernet her.
Bedre bredbånd med bredbåndspuljen
Den 9. februar 2016 indgik den daværende regering en aftale med andre partier om ”Vækst og udvikling i hele Danmark”. Dette førte til en etablering af en bredbåndspulje bestående af 80 millioner kroner, som lokale bredbåndsprojekter kunne søge støtte fra, for at udbedre bredbåndsdækningen i bolig- og sommerhusområder samt for virksomheder i Danmark.
Vinderne af denne pulje er nu fundet, og der er i alt blevet støttet 31 danske bredbåndsprojekter, som er fordelt over hele landet. Samlet er det 3.739 bopælsadresser i 21 kommuner, som vil kunne mærke en forbedring af dækningen.
Inden udvælgelsen af de 31 projekter, havde Energistyrelsen modtaget 167 ansøgning, der samlet havde søgt tilskud om 288 millioner kroner.
Af de udvalgte projekter er 9 forskellige teleselskaber med i partnerskaber med de berørte kommuner, virksomheder og borgere, og udrulningen af bredbåndet sker så snart, de lokale partnerselskaber har accepteret tilskuddet fra Energistyrelsen. Ydermere har 10 kommuner støttet 17 af projekterne, og der er en egenfinansiering fra sammenslutninger af borger og virksomheder på i alt 12,2 millioner, som varierer fra 2.000 kroner pr. adresse til 15.000 kroner pr. adresse i få af projekterne.
Som en del af ansøgningen var det en forudsætning, at der var en egenfinansiering på 2.000 kroner for hver adresse, der blev søgt støtte til.
Puljen er som sagt bestående af 80 millioner kroner og målrettet områder, hvor der ikke er minimum 10 Mbit/s i download og 2 Mbit/s i upload, samt ingen udsigt for, at bredbåndet bliver forbedret inden for de nærmeste par år. I 2017 og 2018 vil projektet om ”Vækst og udvikling i hele Danmark” fortsætte, så der i de to år vil være en pulje på 40 millioner kroner til videre at udbedre bredbåndsforbindelsen.
Årsagen til, at puljen blev etableret var blandt andet, at den digitale infrastruktur er vigtig og nødvendig for at danskerne kan bo og drive virksomhed i alle dele af Danmark. Kriterierne for ansøgningen var derfor også, at det skulle være fremtidssikrende projekter, der kunne tildeles tilskud.
Det at have et ordentligt fungerende internet er nødvendigt for helt gængse ting i dagens Danmark hvor megen kommunikation foregår gennem e-boks og pr. mail. Der har derfor floreret lidt kritik om størrelsen på bredbåndspuljen, der blandt andet har lydt på, at den er alt for lille taget problematikken og branchen in mente.
Hvert år investerer telebranchen nemlig omkring 6 milliarder kroner i Danmark og en analyse fra Dansk Energi har anslået, at der er behov for 8 milliarder kroner, hvis hele landet skal have adgang til fiberbredbånd.
Hvor om alt er, så har den mindre investering forbedret situationen for 3.739 husstande, der nu kan se frem til et meget bedre fungerende internet.