Få det billigste fibernet
Få et gratis og uforpligtende tilbud på fibernet. Indtast din adresse og kom igang med at få fibernet her.
Fremtidens Internet
Internettets udvikling har taget til med hastige skridt. Ingen anden teknologi har ændret så meget i vores levevilkår som internettet har. Den verden vi lever i dag, er faktisk afhængig af internet og mange af os ville ikke vide hvordan vi skulle agere hvis det ikke var for internettets skyld.
Det har været en vanvittig hurtig udvikling, og mange af os husker nok tiderne hvor man skulle vente flere minutter, mens man lyttede til en skinger tone, før man kunne komme online. Samtidig spærrede man for telefonlinjen, så man skulle altså vælge om man ville på internettet eller holde telefonlinjen fri. Dengang var internet også en helt anden pris, end det er i dag.
Heldigvis - vil mange sige, har teknologien udviklet sig i et sådant omfang, at hverdagen er lettere med internettet. Engang for ikke mange år siden, skulle man ned i en fysisk butik for at handle, man så hvad der var i fjernsynet, og online streaming var ikke en mulighed. Der fandtes selvfølgelig videobutikker, hvor man kunne leje videofilm og købe bland-selv-slik, så man kunne godt selv vælge film, selvom det ikke foregik online! Udviklingen har gået én vej i mange år, og vil fortsætte den vej; fremad! Men hvordan ser internettet ud i fremtiden? Hvad kan vi forvente, vil vores dagligdag ændres endnu mere? Det vides selvfølgelig ikke med sikkerhed, men vi kan godt forvente at internettet fortsat udvikles, og at både kapacitet og hastighed forbedres.
Først og fremmest vil internettet blive hurtigere. Allerede i dag er det ikke alle internetudbydere, som tilbyder mindre end 9 Mbit. Billedkvaliteten stiger også, og eksempelvis Samsung har lanceret fladskærme, som har UHD - Ultra High Definition, som gør billedet mange gange skarpere end vi er vant til.
I dag findes der også Smart-armbånd, som holder øje med dit helbred og giver dig besked når du har siddet stille for længe. Der findes også apps, som holder øje med hvornår dine dagligvarer bliver for gamle og hvornår det er tid til at købe ny spegepølse. Disse funktioner er kun begyndelsen på sundheds-apps.
I fremtiden vil vi med stor sandsynlighed blive overvåget endnu mere i forhold til hvad vi indtager, hvor meget motion vi dyrker osv.
Virtual Reality har vundet frem de seneste år. Det sidste nye er Augmented Reality, som ifølge eksperter bliver et hit og meget større end Virtual Reality. Med Virtual Reality kommer brugeren nærmest ind i den virtuelle verden, som vil virke fuldstændig ægte for brugeren, hvorimod Augmented Reality nærmere hiver den virtuelle verden ud til den ”virkelige” verden.
En forskel ligger altså i, at i Virtual Reality isoleres brugeren fra den virkelige verden, hvorimod Augmented Reality kræver at brugeren stadig er i og interagerer med den virkelige verden. Augmented Reality menes derfor at have flere muligheder, såsom navigation, som vi kan bruge i samspil med det virkelige udsyn når vi kører bil, fremfor et kort som er placeret sådan at vi er tvunget til at fjerne øjnene fra vejen i et kort øjeblik.
Fremtidens internet vil være større og kunne rumme mere. Det vil sigte efter at blive intelligent og gøre vores liv mere afhængigt af det og på samme tid gøre det lettere.