InternetTjek.dk - Find den billigste internetforbindelse
Angiv søgekriterier
0 Mbit/s
100 Mbit/s
0 MB
20 GB
Internet signal:
Tilvalg:
Type:
Netværk:
Skrevet d. 26/04-2019
Gebyrer, opsigelse og binding af et bredbåndsabonnement

Gebyrer, opsigelse og binding af et bredbåndsabonnement

Find et nyt bredbåndabonnement

Inden du vælger at tegne et nyt abonnement så skal du først og fremmest når det kommer til bredbånd finde ud af, hvad du har behov for. Er du interesseret i mobilt bredbånd, eller ønsker du blot at have fastnet? Ønsker du en meget hurtig hastighed, eller betyder hastigheden ikke så meget for dig? Der er flere faktorer, som du skal overveje og gøre op med dig selv, inden du vælger at bestille et nyt bredbåndsabonnement.

Når du har besluttet dig for alle de vigtigste faktorer, så skal du på udkig efter den udbyder, der kan tilbyde dig lige præcis, hvad du har brug for. Når du har fundet den helt rette udbyder, så er det til at læse aftalen grundigt igennem. I aftalen vil der nemlig stå alle de ting, som du skal være opmærksom på, inden du vælger at tegne abonnementet. Læs med videre for at finde ud af, hvad du skal være opmærksom på.

Hvor lang er bindingsperioden?

Det er altid en god idé at tjekke, hvor lang bindingsperioden er. Det er nemlig godt for dig at vide, da du herved allerede fra starten af ved, om du er bundet til abonnementet i et halvt år, eller om der måske slet ikke er nogen form for binding. Der er rigtig mange udbydere, der slet ikke har nogen form for binding på deres bredbåndsabonnementer, men det er altid noget, som du skal tjekke, så du ikke lige pludselig bliver overrasket over, at der rent faktisk er en bindingsperiode på seks måneder.

Hvor lang er opsigelsesperioden?

Hvis du vælger at tegne et abonnement hos en ny udbyder, så vil de som regel opsige det andet abonnement for dig. På den måde vil du opleve et skift uden, hvilket betyder, at du ikke vil opleve en afbrydelse i din internetforbindelse. Dog skal du sommetider selv opsige dit abonnement. Dette er som regel tilfældet, hvis du vælger at skifte netværkstype. Inden du vælger at tegne et nyt abonnement, så er det en fordel, hvis du finder ud af, hvor lang dit nuværende bredbånds opsigelsesperiode er, så du ikke skal betale for to abonnementer på samme tid eller lignende. Typisk er der 1 måneds opsigelse hos de fleste udbydere.

Tjek om der er nogle gebyrer

Når du læser aftalen igennem, så skal du være opmærksom på, om der er nogle former for gebyrer. Der kan nemlig komme et gebyr oveni den pris, som du skal betale for bredbåndet. Det kan være alt lige fra et administrationsgebyr til et oprettelsesgebyr eller noget helt tredje.