Hvem ejer internettet?

Som udgangspunkt er der ikke nogen ejere af internettet som sådan. Internettet består af mange små netværk, og derimod ikke af ét stort netværk. Der findes dermed ikke en selvstændig forbindelse, som styrer hele internettet.

Disse mindre netværk sammenkobles via dataforbindelser, hvilket gør det muligt for os brugere, at kommunikere med hinanden. Netop disse sammenkoblede dataforbindelser, er idéen bag internettet. Navnet ”internet” kommer nemlig af det engelske ”interconnected networks”, som på dansk vil blive oversat til ”sammenkoblede netværk”.

Helt konkret betyder det altså, at såfremt en computer er tilkoblet internettet, kan den sende og modtage data til alle andre computere i hele verden, som også er tilkoblet internettet. Derfor kan den enkelte bruger også i høj grad selv beslutte hvad computeren og adgangen til internettet skal bruges til. Der er således ikke nogen organisation, som direkte kan styre eller kontrollere den enkelte brugers adfærd på internettet. Det er flere brugere eller organisationer, som tilsammen sikrer at internettet opretholdes. Disse brugere eller organisationer kan eksempelvis være enkeltpersoner, universiteter, statsejede organisationer, erhvervsvirksomheder osv. Fælles for alle er, at der findes et ønske om at opretholde internettet således det er funktionelt for alle, men forskellen ligger i hvad internettet bruges til.

Det er dog ikke alt, internettet må bruges til. Der findes forskellige regler og aftaler, som skal overholdes når man begår sig på internettet. Der findes ikke et ”internet-politi”, men efterretningstjenester kan let opspore forbrugeren, hvis der er noget ulovligt, der finder sted.

Man er dermed heller ikke anonym på internettet. Alt hvad du foretager dig på internettet, kan opspores til din IP-adresse, som er en form for online identitet. Med denne IP-adresse er det således muligt at finde frem til den fysiske adresse, hvor computeren er blevet brugt.

Når du ikke er anonym på internettet, betyder det også at du ikke kan være sikker på, hvem der følger med i hvordan du begår dig på internettet. Det kom senest frem i 2013, hvor den efterhånden verdensberømte Edward Snowden lækkede oplysninger omkring den amerikanske regerings konsistente overvågning af både privatpersoner og offentlige personer. Snowden havde en imponerende karriere, og havde både været ansat i det amerikanske militær, CIA og et konsulentfirma, som leverer it-løsninger til NSA, men lever i dag sit liv et hemmeligt sted for at undgå straf for at lække de fortrolige oplysninger, som den amerikanske regering ikke ønsker ud til offentligheden.

Snowden gjorde det tydeligt, at der finder meget mere overvågning sted, end vi er bevidste om - og at det amerikanske regering ikke er meget for at røbe hvad der egentlig finder sted. Snowden blev anklaget for spionage og tyveri af fortrolige dokumenter og sidder fortsat - efter tre år, et sted i Rusland, hvor han har fået midlertidig asyl.

Selvom den amerikanske regering tager sig den frihed, at overvåge mange tusindevis af mennesker i landet - og muligvis også i resten af verden, betyder det ikke, at de ”ejer” internettet, men blot at de har fundet en måde at kontrollere hvad der foregår. Dermed ikke sagt, at de kan ændre noget ved brugernes adfærd, men den simple overvågning på internettet bliver i højere og højere grad legitim.