Få det billigste fibernet
Få et gratis og uforpligtende tilbud på fibernet. Indtast din adresse og kom igang med at få fibernet her.
Internet som pendler - Hvad er vigtigt, og hvad skal du vælge?
Danskerne pendler i højere og højere grad til deres arbejde fra deres bopæl, som ligger et andet sted i landet. I gennemsnit kører en pendler i bil, bus, metro eller tog ca. 42,5 km til arbejde hver dag.
Derfor kan det altså også være tidskrævende at være pendler, da transporttiden som bekendt går fra den resterende og knappe tid i hverdagen.
Men tiden som pendler kan udnyttes, og oftest kræver den optimale udnyttelse af tid som pendler en god og stabil internetforbindelse. Men hvilken forbindelse og internetabonnement skal du vælge, for at få udnyttet din tid på farten bedst muligt?
En effektiv udnyttelse af tiden kræver en god og stabil internetforbindelse, der ikke hopper af hele tiden.
Hvis du ikke skal bruge så meget data, kan du vælge blot at lave en internetdeling på din telefon og koble din computer, tablet eller andre devices på nettet via denne metode. Du går blot ind i telefonens internetindstillinger og finder knappen ”Internetdeling”, som du slår til og på den måde kan du søge efter denne forbindelse på din computer, tablet eller andre devices.
Pendler du hos DSB kan der i nogle tilfælde være wifi tilgængelig i toget. Dog har der været en del bøvl og problemer med wifi i DSBs toge flere steder i landet, hvor det enten ikke er kommet op at køre eller ikke virker optimalt. Derfor kan det være en god idé at sikre dig din egen internetforbindelse på farten, så du ved, at du altid har en pålidelig internetforbindelse.
Har du brug for mere data, skal du gå efter en mobil bredbåndsforbindelse.
Alt efter hvor mange GB data, du har brug for, kan du få mobile bredbåndspakker til ganske fornuftige priser. Du betaler typisk via. et månedligt abonnement, der ligger på alt fra ca. 60 kr. til flere hundrede kroner. 10 GB kan være en god start.
Men har du behov for at streame på vejen - f.eks. via. Netflix, HBO, TV2 Play eller andre streamingtjenester, kan det være en god idé at gå op i GB.
Som bekendt handler det derfor om dine behov og hvad du er villig til at betale.
Ved flere online streamingtjenester inden for både musik, lydbøger og film kan man oftest downloade indhold, når man er tilkoblet en wifi forbindelse. Du kan derfor inden du tager hjemmefra downloade det indhold, som du ønsker at bruge på farten som pendler - men ønsker du fleksibiliteten til at vælge undervejs på din daglige tur i bil eller offentlig transport, er en mobil bredbåndsforbindelse en god løsning.
Hos hvilke udbydere kan du få et godt mobilt bredbånd?
Nu har du så de tekniske forudsætninger og redskaber i orden, men hvordan kan du så bedst bruge din dyrebare tid i praksis?
Mobilt bredbånd findes i hobetal hos de danske udbydere. Oister, Teleselskabet 3, OK mobil, Telmore, CBB Mobil og Fullrate med flere. Priseksempler: 5GB kan du få hos Oister for 49 kr. om måneden, Tellmore giver 10 GB om måneden for 99 kr., og skal du op og have de store datapakker (eksempelvis 50, 100 eller 200 GB), ligger de på alt fra 169 kr. til et par hundrede kroner.
Du kan få en mobil bredbåndsforbindelse med data fra alt mellem 5 GB, 10 GB, 15 GB, 30 GB, 50 GB, 100 GB, 250 GB, 300 GB og 500 GB med mere. Der er altså nok af udbud og tilbud på markedet, når det kommer til din mobile internetforbindelse.
Du skal derfor kigge på en kombination af pris, GB og om de tilbyder en 4G forbindelse.
Hvor meget data har du brug for som pendler?
Som tommelfingerregel har du brug for mellem 5-10 GB data, hvis du blot skal bruge din forbindelse til forefaldende online arbejde som at tjekke mails, mødereferater og andre sociale kanaler.
Har du brug for at streame, kræver det som regel altid lidt mere data. Eller hvis du vil bruge din forbindelse til at Skype, Facetime eller lave videochat på Facebook, som også som regel kræver noget mere data.
Hvis du vil bruge din forbindelse til ovenstående kan du vælge mellem 20, 30 eller 50 GB. Du kan ofte prøve dig frem eller forinden forhøre dig hos de mobile selskaber. Ofte kan man nemlig også justere sit behov eller sin pakke undervejs.
Der er ingen grund til at betale for ydelser, som du ikke opbruger.
Sådan udnytter du din tid som pendler bedst
Alt efter dit arbejde og dine behov, kan du snakke med din arbejdsgiver. om du eventuelt må lave noget af dit arbejde på farten, og på den måde vinde tid i det samlede regnskab. Ellers er der måske noget på arbejdet der skal forbedres, hvilket selvfølgelig afhænger af din jobtype, ligesom der kan være flere personlige ting man med fordel kan få styr på og få organiseret, mens du alligevel er på farten.
Du kan eventuelt få styr på din kalender og kommende begivenheder, ligesom du på nettet også kan lave dine dagligdagsindkøb online via Nemlig.com, Coop Mad eller Osuma.dk - Så maden leveres til dit hjem og du i sidste ende vinder denne tid, så du ikke behøver at bruge din dyrebare fritid på at stå træt og sulten og handle ind i supermarkedet. I stedet kan du handle ind via. nettet og komme hjem til en masse varer, der er klar til at stille i køleskabet.
Du kan også bruge din pendlertid på de danske veje til at få koblet af inden og efter arbejde, hvor du kan høre podcast eller lytte til lydbøger på lydbogstjenester som Mofibo, E-reolen, Bookmate eller Audible (Amazons lydbogstjeneste).
Særligt kan dette være en rigtig god idé, hvis du pendler i bil, og derfor ikke nødvendigvis kan udnytte din tid på at udføre arbejde på computeren.
Uanset hvad skal du vælge at bruge på din tid som pendler på det, der vinder bedst værdi for dig - enten arbejdsmæssigt eller personligt - eller måske begge dele.