Få det billigste fibernet
Få et gratis og uforpligtende tilbud på fibernet. Indtast din adresse og kom igang med at få fibernet her.
Sådan undgår du knas i din internetforbindelse
Trådløse bredbåndsforbindelser er den internetforbindelse, som er mest udbredt i Danmark i dag. Bredbåndets popularitet skyldes, at bredbåndsforbindelsen giver langt højere internethastigheder, sammenlignet med andre generationer af internetforbindelser, til konkurrencedygtige priser.
I langt de fleste tilfælde er bredbåndsforbindelserne stabile, men hvis du anvender en trådløs bredbåndsforbindelse, kan du opleve, at din internetforbindelse varierer i hastighed. For hvem har ikke oplevet at streame en film fra Netflix, som kontinuerligt har gjort ophold hvert tredivte sekund, fordi vores internethastighed af uforklarlige årsager lige pludselig er blevet meget langsommere? Det lyder måske som en bagatel, men ikke desto mindre kan det være til stor irritation for mange af os.
En varierende internethastighed kan skyldes flere faktorer. Den mest almindelige forklaring er, at den kanal du anvender indimellem bliver overbelastet, og at du derfor kan opleve, at din internethastighed varierer. Den indbyggede router i dit modem kan sende på flere kanaler, men den har en standardindstilling, som du dog selv kan ændre.
Hvis du og dine naboer anvender samme internetudbyder, og samtidigt også har en router, der sender på samme kanal, kan det resultere i, at du ikke kan anvende din internethastigheds fulde potentiale, fordi der er for mange, som trækker på kanalen samtidigt. Hvis du ændrer den kanal din router sender på, kan du sandsynligvis komme udenom dette problem, da de fleste husstande anvender standardindstillingen. Hvis du er i tvivl om, hvordan du selv ændrer den kanal din router sender på, kan du kontakte din internetudbyder for vejledning.
At din trådløse internetforbindelse er varierende i hastighed kan også skyldes støj fra andet elektronisk udstyr i hjemmet, som anvender de samme frekvenser. Det kan derfor være en god ide at placere din router væk fra anden interfererende elektronik, såsom mikrobølgeovne, bluetooth-enheder og babyalamer. Især tændte mikrobølgeovne udsender noget støj, der kan påvirke din trådløse internetforbindelse.
Alternativt kan man også nøjes med at slukke andet elektronisk udstyr, når man ikke bruger det.
Derudover er placeringen af din router også vigtig for din trådløse internetforbindelse. Du kan med fordel give din router en central placering i hjemmet, for jo tættere din router befinder sig på det elektroniske udstyr, som du kobler til dit trådløse netværk, jo bedre en forbindelse opnår du. Hvis routeren er placeret klods op og ned af din trådløse elektronik, kan din forbindelse dog godt blive påvirket negativt, så derfor kan det også være en god ide, at du prøver dig lidt frem med nogle forskellige placeringer af din router, for at finde ud af, hvilken placering der giver dig den bedste internetforbindelse.
Din trådløse internetforbindelse kan også opnå en større rækkevidde, hvis du vælger at placere din router højt, et sted hvor der er luft omkring den og et sted, hvor den ikke samler for meget støv.