Få det billigste fibernet

Få et gratis og uforpligtende tilbud på fibernet. Indtast din adresse og kom igang med at få fibernet her.

Stream film med dit mobile bredbånd

Hvad er mobilt bredbånd?

Mobilt bredbånd er en samlebetegnelse for de former for internetforbindelser, som du kan tage med dig på farten, og inkluderer altså både den internetforbindelse, der kan tilgås via mobilen uden en fast bredbåndsforbindelse, USB-modem og mobile WiFi routere.

Mobile bredbåndsforbindelser giver dig mulighed for at tage internettet med over alt, og du kan som udgangspunkt bruge dit mobile bredbånd til nøjagtig det samme som din faste bredbåndsforbindelse. Du kan derfor sagtens streame film med dit mobile bredbånd, men der er nogle ting du skal tage højde for.

Hvad er vigtigt omkring det mobile bredbåndsabonnement

Det er først og fremmest en god ide at vide, hvor meget data du har inkluderet i dit mobile bredbåndsabonnement. Mens nogle abonnementer inkluderer ubegrænset dataforbrug, inkluderer de fleste abonnementer en fast mængde data. Man betaler for den samme mængde data, også når man bruger mindre data end abonnementet tillader.

Kan du streame film med mobilt bredbånd?

Film streaming er den ultimativt største datasluger, og det afholder dig måske fra at bruge din mobile bredbåndsforbindelse til streaming, hvis du har en begrænset mængde data til rådighed. Det er selvfølgelig forståeligt, at du ikke har lyst til at stå midt i regningsperioden uden at kunne bruge hverken Facebook eller GPS på mobilen, fordi du allerede har oplevet at have opbrugt hele dit dataforbrug, da du streamede en hel sæson af Game of Thrones, sidste gang du besøgte tante Oda.

Der er egentlig heller ikke nogen grund til at bruge dit mobile bredbånd til at streame, hvis du er i nærheden af en fast bredbåndsforbindelse. Så virker det mere oplagt at bruge den faste bredbåndsforbindelse til at streame, da faste bredbåndsforbindelser ofte tillader ubegrænset dataforbrug, eller i det mindste et meget større dataforbrug. Men hvis du er på farten, eller befinder dig et sted, hvor din mobil, tablet eller computer ikke kan tilsluttes en fast bredbåndsforbindelse, kan du sagtens bruge dit mobile bredbånd - det er jo lige præcis dét, der er ideen med det.

Hastigheden på mobilt bredbånd

Langt størstedelen af alle mobile bredbåndsforbindelser har en hastighed på 3G eller højere. En 3G forbindelse kan sagtens anvendes til at streame film, men hvis du fx streamer HD film, kan en højere hastighedsforbindelse være nødvendig. Det hænger sammen med, at dataforbruget stiger, jo højere opløsning film du streamer.

Følg dit forbrug

De fleste udbydere giver dig mulighed for at følge dit faktiske dataforbrug gennem en selvbetjeningsfunktion i en app eller på udbyderens egen hjemmeside. På den måde kan du hele tiden følge med i, hvor meget data du har brugt, og hvor meget data du endnu kan forbruge. Så kan du roligt streame film, når du sidder i bussen eller i venteværelset hos lægen, eller næste gang du er på weekendvisit hos tante Oda uden at bekymre dig om, hvornår du har opbrugt din data.