Fibernet - Få personligt tilbud på hurtigste fibernet

Udfyld vores kontaktformular og få et gratis og uforpligtende tilbud på fibernet. Det tager kun et øjeblik, og så sørger vi for, at du får et godt tilbud baseret på din unikke adresse og behov for fibernet 😃

Billigt fibernet

“Jeg håber, du bliver glad for vores service og får et godt tilbud fra en af vores partnere.”

Søren Bay
Direktør, InternetTjek.dk

Derfor kan du trygt bruge InternetTjek

På InternetTjek giver vi dig muligheden for at få tre tilbud på fibernet. Så i stedet for at gennemsøge markedet på egen hånd, får du tilbud skræddersyet til dine behov og ønsker.
Vi modtager kommission hver gang, hver gang der bliver bestilt tre tilbud. Vores kommission er ikke afhængig af, om du takker ja eller nej til et af tilbuddene. Det er 100% gratis for dig at modtage tilbuddene, og du kan naturligvis både takke nej og bede om ikke at blive ringet op igen,

Derfor skal du bruge InternetTjek

Fibernet er synonymt med hurtigt og stabilt internet. Denne type af internet vinder hastigt frem i Danmark, og vi deler naturligvis danskernes store kærlighed til fibernet.

På InternetTjek dykker vi netop ned i emnet fibernet eller også kendt som fiberbredbånd, som vi betragter som fremtidens internet.
Det skal bl.a. handle om, hvem der kan få fibernet, hvad det koster, hvilke fordele og ulemper der er, hvilke hastigheder man kan vælge mellem, hvordan det installeres og meget, meget mere.
Vi har udarbejdet den ultimative guide om fibernet, så du kan tilegne dig al den viden, der skal til, for at du kan tage stilling til, om det er noget, du vil investere i. 
Her på siden har du desuden mulighed for at indhente tilbud fra nogle af de førende udbydere af fibernet på markedet. Benyt dig med fordel af denne mulighed, hvad end du skal have fibernet for første gang, eller om du blot ønsker at skifte fibernetudbyder.
Du kan helt gratis og uforpligtende indhente tilbud på fibernet fra vores samarbejdspartnere ved at udfylde vores formular øverst på siden. Umiddelbart efter du har udfyldt formularen, vil du blive kontaktet med attraktive tilbud.

Hvad er fibernet?

Fibernet bliver transmitteret gennem lyslederkabler, der er lavet af tynde, optiske tråde, der typisk er produceret af enten plastik eller glas.

Kablerne, der graves ned i jorden, sender informationer med lysets hastighed og præsterer et langt mindre signaltab end bl.a. kobberkabler.
Fibernet har efterhånden eksisteret i mange år, men det er fortsat en af de nyeste teknologier på området. På få år er der dog sket rigtig meget inden for den teknologiske udvikling, hvilket har gjort fibernet til den foretrukne løsning blandt danske internetkunder.
Fibernet har med sine mange fordele, der bl.a. tæller høj stabilitet og hastighed, givet ældre bredbåndsteknologier som ADSL og COAX kamp til stregen. 
Et af kendetegnene ved fibernet er desuden, at det er symmetrisk. Det vil sige, at upload- og downloadhastigheden er den samme. 
Lidt senere i guiden gennemgår vi, hvilke fordele og ulemper der er ved denne type af internet.
Hvad er fibernet?

Hvor mange danske husstande har fibernet?

Efterspørgslen på fibernet er højere end nogensinde før – og med god grund.

I dag er det nemlig muligt at få lynhurtigt fibernet uden at skulle afsætte et stort beløb i budgettet. Det har selvfølgelig betydet, at antallet af danske husstande, der har fibernet, er steget markant de seneste år.
Ved indgangen til 2021 var der tegnet omkring 861.000 danske fibernet-abonnementer ifølge Dansk Energi, der er en erhvervs- og interesseorganisation for danske energiselskaber. Dette tal forventes udelukkende at stige de kommende år, i takt med at fibernet bliver tilgængeligt i endnu flere områder.

Kan jeg få fibernet på min adresse?

Du får det hurtigste og bedste internet ved at vælge fibernet, men for at få denne type internet har det betydning, hvor du er bosat. Du kan nemlig kun få fibernet, hvis der er blevet rullet fiber ud i det område, du er bosat i. 

Udrulningen af fibernet er i fuld gang over hele landet, og derfor er det også blot et spørgsmål om tid, inden du kan få en lynhurtig fiberforbindelse derhjemme. Udfylder du vores formular med din adresse og oplysninger, vil du få svar på, om du kan få tilbudt fibernet. 
Statistisk set er der gode chancer for, at du kan få fibernet på din adresse. Omkring 7 ud af 10 husstande i Danmark kan i dag få fibernet. 

Sådan finder du ud af, om du kan få fibernet:

  1. Scroll op på siden og find vores formular øverst
  2. Indtast din adresse i søgefeltet og vælg din adresse i menuen
  3. Indtast dine kontaktoplysninger og svar på en række spørgsmål
  4. Klik på Modtag uforpligtende tilbud


Ovenstående kan klares på under to minutter, og kort tid efter bliver du kontaktet med gode tilbud på fibernet af vores samarbejdspartnere. Hvis du ikke kan få fibernet, vil du blive tilbudt en alternativ bredbåndsløsning.

Ingen fibernet i dit område? Sådan skal du forholde dig

I forrige afsnit afslørede vi, hvordan du finder ud af, om du kan få fibernet på din adresse. Har du derfor fulgt vores korte guide, så ved du nu, om du kan få glæde af fremtidens internet, eller om du må væbne dig med tålmodighed. 

Hvis du har erfaret, at der ikke er fiberdækning i det område, du er bosat i, så er det sandsynligt, at det kommer til at ændre sig i løbet af få år. Flere af de største internetudbydere arbejder nemlig i døgndrift på at udvide deres dækningsområder.

Dette kan du gøre her og nu:

  1. Udfyld vores formular
  2. Indled en dialog med vores samarbejdende internetudbydere omkring gode alternativer til fibernet 
  3. Glæd dig til, at fibernet bliver tilgængeligt i dit geografiske område 

Der er som udgangspunkt gode muligheder for at få fibernet i store og mellemstore byer, mens der typisk er mindre held, hvis man bor i Udkantsdanmark. Fibernettet har dog efterhånden også fundet vej til mange mindre byer.

Fibernet priser

Konkurrencen på markedet for internet er spidset til, og det har sikret lavere priser på bredbånd, herunder på fiberbredbånd. 

Fibernet er som udgangspunkt lidt dyrere end traditionelt bredbånd via ADSL og COAX, men prisforskellen er så beskeden, at det ikke bør have en afgørende betydning for din beslutning. 
De nuværende priser på fibernet svinger meget fra udbyder til udbyder. Prisen på fibernet vil dog ikke kun afhænge af dit valg af udbyder, men også af dit valg af internethastighed, ekstra services m.v. 
Typisk ligger prisen på mellem 249 og 599 kr. pr. måned. Dertil kan der forekomme visse andre gebyrer og udgifter såsom oprettelsesgebyr, gebyr for leje af router m.v 
Der kan være mange penge at spare ved at vælge den ene udbyder frem for den anden, hvorfor det kan give rigtig god mening at sammenligne forskellige tilbud på fibernet. 
Foruden prisen, der selvfølgelig er en vigtig faktor, bør du også fokusere på faktorer som bindingsperiode, kundeservice og unikke kundefordele. 

Tip: Gør det til en vane at sammenligne priser på fibernet én gang om året! (det er typisk nemt at skifte, hvis der er dukket et billigere alternativ op). For at indhente nye tilbud skal du blot udfylde vores formular øverst på siden. 

Liste over udbydere af fibernet

  • Fastspeed Fibernet | 1.000 Mbit | 249 kr. / md.
  • Telenor Fibernet | 1.000 Mbit | 499 kr. / md. 
  • Hiper Fibernet | 1.000 Mbit | 199 kr. / md.  
  • JETNET Fibernet | 1.000 Mbit | 249 kr. / md. 
  • KAZOOM Fibernet | 1.000 Mbit | 249 kr. / md. 
  • Kviknet Fibernet | 1.000 Mbit | 349 kr. / md. (gratis de første tre måneder)
  • YouSee Fibernet | 1.000 Mbit | 299 kr. / md.


Ovenstående tilbud er sammenlignelige, idet de alle byder på den samme hastighed på 1.000 Mbit. Vi opdaterer listen jævnligt, men vi gør opmærksom på, at prisen kan variere fra husstand til husstand og fra dag til dag.

Hvilke hastigheder kan jeg få med fibernet?

Drømmer du om at få fibernet derhjemme, skal du ikke blot beslutte dig for, hvilken udbyder du vil have. Du skal også overveje, hvilken hastighed du vil have. I den anledning skal du selvfølgelig være bevidst om, hvilke hastigheder du kan vælge mellem. Mangler du et overblik over dette, så kig med herunder.

Hvilke hastigheder du kan vælge mellem kan variere fra leverandør til leverandør, men typisk kan du få mellem 100 og 1.000 Mbit. Nogle få leverandører, eksempelvis Telenor, tilbyder op til 2.500 Mbit.
Det sikre valg vil være at vælge den højest mulige hastighed, men du skal være klar over, at pris og hastighed ofte hænger sammen.
Derfor kan det godt betale sig at undersøge, hvor høj en hastighed man reelt har brug for.
Nedenfor får du nogle generelle anbefalinger mht. valg af hastighed:
Hastighed
100 Mbit Perfekt til enlige
200 MbitPerfekt til parret
500 MbitPerfekt til familien eller kollektivet
1.000 MbitPerfekt til intens streaming, gaming etc.
2.500 MbitPerfekt til den kompromisløse internetbruger
Langt de fleste husstande kan fint klare sig med 100, 200 eller 500 Mbit, men skal det være ekstra hurtigt, så tilbydes der også 1.000 og 2.500 Mbit fiberbredbånd.

Fordele og ulemper ved fibernet

Det er ikke uden grund, at efterspørgslen på fibernet er enorm. Det hænger naturligvis sammen med, at der er adskillige fordele ved denne moderne type af internet.

Netop de mange fordele vil vi komme ind på i næste afsnit, så du kan blive klogere på, hvad der gør fibernet til et godt valg.
Det er dog en kendsgerning, at der også er enkelte ulemper ved fibernet. Disse vil vi også komme omkring, så du får et retvisende billede af, hvilke positive og negative sider der er ved fiberbredbånd.
Vi håber, at vi med vores kommende gennemgang af fordele og ulemper kan give dig en afklaring omkring, hvorvidt fibernet er det rigtige for dig og din husstand. 

Fordele

Som allerede afsløret, så er der rigtig mange fordele ved fibernet. Nogle af fordelene kender du måske allerede, mens andre vil være nye og hidtil ukendte for dig. Du vil måske også vurdere, at nogle fordele betyder mere for dig end andre. Ikke desto mindre vil vi gerne introducere dig for de mange gode grunde, der er til at vælge fibernet til fordel for traditionelt bredbånd.

Her er nogle af fordelene:

  1. Internet med lysets hastighed – Den nok største fordel ved fibernet omhandler hastigheden. Du kan nemlig forvente at få lynhurtigt internet, hvis du vælger denne løsning. Dette sikrer, at du – og andre i husstanden – kan game, streame og uploade filer uden problemer. Ønsker du maksimal hastighed, så vælg fibernet med 1.000 Mbit. 
  2. Høj stabilitet – Fibernet er ikke kun kendt for at byde på høj hastighed. Du kan også forvente at få en mere stabil forbindelse, uanset om der er én eller fem enheder koblet på nettet på samme tid. Den høje stabilitet er med til at sikre, at du kan bruge internettet uden afbrydelser, hvad end den står på arbejde, skolearbejde, underholdning eller noget helt fjerde. Hvis stabilitet betyder meget for dig, så vil du gøre dig selv en tjeneste ved at bestille fibernet. 
  3. Samme download- og uploadhastighed – Ofte er downloadhastigheden en del højere end uploadhastigheden, når det kommer til internet, men der er ingen regler uden undtagelser. Vælger du fibernet, får du nemlig leveret den samme download- og uploadhastighed. Hvis du ofte downloader og / eller uploader tunge filer, vil dette være en enorm fordel.  
  4. Fremtidens internet – Det er ikke hensigtsmæssigt at investere i en internetløsning, der potentielt vil blive outdated i løbet af få år. Dette slipper du dog for at bekymre dig om, hvis du vælger fibernet. Fibernet er nemlig, efter alt at dømme, kommet for at blive. Ønsker du derfor fremtidssikret internet, som du også kan få glæde af om fem, 10 og 15 år, så er fibernet vejen frem. Dermed ikke sagt, at det er utænkeligt, at nye teknologier vil se dagens lys i fremtiden. 
  5. Tilgængeligt i det meste af landet – En femte og sidste fordel ved fibernet er, at det er tilgængeligt i det meste af landet. Dette betyder, at næsten uanset hvor du måtte flytte hen i landet, så kan du få fibernet. Du kan relativt hurtigt få fibernet i din husstand, hvis du bor i et område, hvor der allerede er gravet lyslederkabler ned i jorden.

Ovennævnte fordele er de fordele, der gør sig gældende for fibernet helt generelt. Derudover kan der være fordele, der kun gør sig gældende hos udvalgte internetudbydere. Det kan være fordele som hastighedsgaranti, ingen binding, gratis oprettelse eller noget helt fjerde. 

Ulemper

Det kan måske være svært at forestille sig, at der er ulemper ved fibernet, når nu vi har konkluderet, hvor efterspurgt, populært og udbredt fiberbredbånd er. Ikke desto mindre er der nogle ulemper, og disse vil vi gerne kort introducere dig for.

Derefter kan du tage stilling til, om fordelene opvejer ulemperne. Der er flere fordele end ulemper, men måske vil de få ulemper være en dealbreaker for dig.
Her er nogle af ulemperne:

  1. Det er lidt dyrere end traditionelt bredbånd – En af de få ulemper ved fiberbredbånd omhandler prisniveauet. Fibernet er nemlig en smule dyrere end traditionelt bredbånd. Det er meget almindeligt, at du vil komme til at betale 50-100 kroner mere for fibernet om måneden, men med tanke på de mange fordele der er, så er disse penge givet godt ud. Ofte får du nemlig både hurtigere og mere stabilt internet. 
  2. Der skal nedgraves kabler på din grund – En anden ulempe er, at der skal nedgraves kabler på din grund, hvis der ikke allerede er gjort det forud for din indflytning. Du skal ikke selv have arbejdshandskerne på, men gravearbejdet kan ikke desto mindre være generende, og det kan strække sig over mange uger. Du vil dog sandsynligvis komme frem til den konklusion, at det var det hele værd, når du endelig får adgang til fremtidens internet. 

Den hurtigere og mere stabile forbindelse, der fås gennem fibernet, vil nemlig gøre det til en sand fornøjelse at være online, så hvad venter du på? Indhent tilbud på fibernet i dag og få snart adgang til det lynhurtige internet. 

Hvor høj en hastighed har min husstand brug for?

I forrige afsnit fik du nogle generelle anbefalinger mht. valg af internethastighed. Allerede nu har du derfor måske en idé om, hvorvidt din husstand kan klare sig med 100 Mbit, eller om der skal en højere hastighed til.

Hvilken hastighed der er den rigtige for din husstand afhænger i høj grad af jeres internetbrug. 
Bruges internettet udelukkende til online shopping, afsendelse af e-mails, brug af sociale medier og tjek af netbank, så er der ikke brug for en ret høj internethastighed. Ofte vil 100 Mbit kunne gøre det. 
Er der til gengæld et hyppigt brug af streaming, gaming og andre ressourcekrævende aktiviteter i husstanden, så er der brug for en højere internethastighed på f.eks. 500 eller 1.000 Mbit. 
Skulle det ske, at I får valgt en for lav hastighed, så er der hos de fleste leverandører rig mulighed for at bestille en højere hastighed mod en lille prisstigning. Det kan typisk ændres fra måned til måned.

Vælg en internetudbyder med hastighedsgaranti

Det er ikke hensigtsmæssigt at betale for 1.000 Mbit, hvis du reelt ikke får den hastighed, du betaler for. Måske viser det sig, i forbindelse med at du laver en hastighedstest, at den reelle hastighed kun er 400 eller 600 Mbit.

Der kan være nogle tekniske begrænsninger i forhold til det fysiske udstyr, der gør, at du ikke nødvendigvis får leveret nøjagtigt 1.000 Mbit, men hvis den reelle hastighed er markant lavere end den lovede hastighed, så er det værd at tage affære.
I dag tilbyder flere internetudbydere hastighedsgaranti. Det gælder bl.a. Fibia, der har en hastighedsgaranti på 900 Mbit ved bestilling af 1.000 Mbit fibernet.  

Får jeg den lovede hastighed? Sådan finder du svaret:

  • Tag en hastighedstest her (det tager under ét minut)
  • Kontakt din internetudbyder, hvis du ikke er tilfreds med hastigheden
  • Skift evt. internetudbyder, hvis udbyderen ikke kan levere den lovede hastighed, efter du har taget kontakt til dem

Sådan finder du det bedste fibernet til din husstand

Er du på udkig efter det bedste fibernet til din husstand? Så lad os med det samme slå én ting fast; der findes ikke en entydig definition på det bedste fibernet. Det er nemlig meget individuelt, hvad man vægter højest, og derfor findes der ikke én løsning, der matcher alles behov og ønsker. 

Ved at overveje dine personlige ønsker, behov og præferencer grundigt og ved at bruge tid på at undersøge mulighederne, så vil du dog relativt nemt kunne finde den rigtige fibernetløsning til din husstand. 

Du bør bl.a. fokusere på følgende:

  1. Undersøg hvilke udbydere der tilbyder fibernet i dit geografiske område
  2. Undersøg udbydernes kundetilfredshed (brug f.eks. tjenester som Trustpilot)
  3. Undersøg udbydernes priser (husk at medregne eventuelle ekstraomkostninger som oprettelsespris, betalingsgebyrer m.v.)
  4. Vær opmærksom på bindingsperioden (det er ikke unormalt at blive bundet i 6 måneder)
  5. Undersøg om der medfølger en trådløs router, eller om denne skal købes eller lejes ved siden af
  6. Overvej nøje hvor høj en hastighed I har brug for (gør brug af vores anbefalinger fra guiden)

InternetTjek hjælper dig med at finde de billigste fibernet muligheder

Det er korrekt, at fibernet som hovedregel er dyrere end andet internet, men det betyder ikke, at der ikke findes billigt fibernet.

InternetTjek er bl.a. sat i verden for at give dig overblik over de billigste fibernet muligheder. Vores førsteprioritet er, at du får dækket dine behov i forhold til hastighed og stabilitet, men der er selvfølgelig ingen grund til at betale mere end højst nødvendigt for at få dækket disse behov. 

Derfor gør vi det nemt for dig at sammenligne fibernet fra forskellige leverandører. 


Vores research viser, at der kan være flere hundrede kroner til forskel på det billigste og dyreste fibernet, selvom internethastigheden er den samme. Det er med til at understrege, at det betaler sig at sammenligne fibernet priser. 

For at kunne hjælpe dig med at sammenligne priser på fiberbredbånd skal du oplyse din adresse. Adressen skal du blot indtaste i formularen øverst på siden. Vores samarbejdspartnere, der består af velrenommerede internetudbydere, har nemlig brug for at kende din adresse for at vurdere, hvilke løsninger de kan tilbyde dig og til hvilken pris.

Sådan installeres fibernet

Fibernet er mere tidskrævende og kompliceret at installere end andet internet. Som forbruger skal du dog ikke bekymre dig om installationen, da det krævende arbejde bliver udført af leverandøren. 

Installationen foregår helt overordnet således:

  1. Du laver en markering på facaden af dit hus, hvor den udvendige fiberboks skal placeres (skal vende ud mod vejen)
  2. Entreprenøren graver ind til dit hus fra vej eller skel
  3. Selve fiberkablet blæses ind i røret
  4. Den udvendige og indvendige fiberboks bliver installeret (kræver typisk et teknikerbesøg)
  5. Du tilslutter din router og bør derefter kunne få glæde af dit fibernet

Nedgravning af fiberkabler

Intet fibernet uden fiberkabler… 

For at kunne få fibernet skal der derfor graves fiberkabler ned foran dit hus, og sidenhen skal der graves kabler ned på din grund, så du får mulighed for at få fibernet i husstanden. 
Som udgangspunkt sørger internetudbyderen for nedgravningen og afholder omkostningerne til dette. Det er dog meget almindelig praksis, at udrulningen af fibernet kun sættes i gang, hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel på fibernet på vejen eller i området. 
Der er også den mulighed, at du selv varetager gravearbejdet, men det bør du kun gøre, hvis du har sat dig grundigt ind i, hvor dybt fiberkablerne skal graves ned m.v.

Etablering af fiberboks

For at kunne få fibernet skal du bruge to fiberbokse – den ene skal installeres udvendigt, og den anden skal installeres indvendigt. Disse bokse kan du mere eller mindre selv vælge placeringen af. Den indvendige fiberboks skal dog som hovedregel monteres inden for en meter fra indføringspunktet.

Kablet føres ind til den indvendige boks ved at bore et mindre hul i ydermuren. 
Du angiver den ønskede placering af den udvendige boks ved at lave en markering med f.eks. kridt eller et stykke tape på husmuren. Du behøver som udgangspunkt ikke at være hjemme i forbindelse med monteringen, hvis du på forhånd har lavet en markering. 
Hos nogle internetudbydere fås fiberboksen i flere forskellige farver, typisk sort, hvid og grå. Vælg med fordel den farve, der passer bedst til dit hus rent visuelt. Fiberboksene er typisk meget neutrale af udseende og kommer derfor ikke til at stjæle uønsket opmærksomhed.

Fibernet er fremtidens internet for både private og erhverv

Fibernet er fremtiden, og fremtiden er nu. Fiberbredbånd kommer ikke kun til at dominere i private hjem, men også hos virksomheder landet over. 

I både private og arbejdsmæssige sammenhænge er der et enormt behov for hurtigt og stabilt internet. Du får som bekendt hurtigt og stabilt internet med fibernet, og derfor er det heller ikke så besynderligt, at netop fibernet vinder frem.


Der bliver lige nu nedgravet fiberkabler i døgndrift, og derfor er det da også meget tænkeligt, at du snart vil kunne tage del i de mange fordele, der er ved fiberbredbånd, hvis du ikke allerede har fibernet derhjemme. 

Spørgsmål og svar

Fibernet har eksisteret i mange år, og efterhånden har de fleste danskere en god fornemmelse af, hvad der kendetegner fibernet. Dermed ikke sagt, at der ikke kan opstå spørgsmål omkring alt fra nedgravning af kabler og valg af router til tjek af hastighed. Sidder du tilbage med spørgsmål om fibernet, så læs videre.