InternetTjek.dk - Find den billigste internetforbindelse
Angiv søgekriterier
0 Mbit/s
100 Mbit/s
0 MB
20 GB
Internet signal:
Tilvalg:
Type:
Netværk:

Net1

Net1 ønsker at alle i Danmark har mulighed for hurtigt og stabilt internet. De større internetudbydere dækker allerede de områder, hvor der bor mange mennesker, men mindre lokalsamfund har oftest ikke lige så god dækning, som storbyerne. Derfor er det Net1’s mål, at levere hurtigt og stabilt internet til områder, der er mindre beboede. 

Net1 leverer således internet til de områder, som de større selskaber ikke dækker – uden for de større byer.

Hvilket netværk bruger Net1?

Det er muligt at levere hurtigt og stabilt internet, fordi Net1 har opbygget et LTE-netværk på 450 MHz, som er det oprindelige mobilnet. Det lave frekvensbånd på 450 FHz betyder i praksis, at internettet kan levere internet længere væk fra masten, end højere frekvenser kan. Helt konkret rækker Net1’s signal op til 10 gange længere end andre udbydere. Også på havet, er det klart Net1, som leverer det bedste signal – igen fordi sendemasterne rækker længere. 

Net1 har over 200.000 kunder fordelt over Skandinavien og blandt kunder er der både private og virksomheder. 

Installation af router og forbindelse

Hos Net1 kræver routeren ingen installation, men skal blot tilsluttes og giver herefter trådløst internet. Fordelen ved det trådløse internet er, at det fungerer godt til sommerhuset, på camping og på båden etc. Desuden dækker signalet også i Sverige og der opkræves ikke ekstragebyrer for at være på svensk net. 

Net 1 giver mulighed for ubegrænset internet, så der aldrig er grund til bekymring om at løbe tør for data. 

Der er ingen binding hos Net1, så det er let at skifte frem og tilbage mellem udbydere,, hvis der skulle være noget, som ikke fungerer optimalt. 

Som nævnt leverer Net1 både internet til privatpersoner og til virksomheder. 

Personer som bor i områder, der ikke er nær storbyernes grænser, har derfor mulighed for at få et stabilt internet alligevel. Flere virksomheder er placeret langt fra storbyer, og i områder hvor der er knap så god dækning. Derfor leverer Net 1 internetløsninger til de virksomheder, som er trætte af at kæmpe med dårlig dækning på arbejdspladsen. Det er både muligt at bestille enkelte dataforbindelser og helt skræddersyede løsninger – det afhænger af, hvad virksomheden har behov for. 

Hvad kan du bruge Net1 til?

Net 1 kan fungere som primær bredbåndsløsning, men kan også fungere som en back up løsning. Forstået således, at det er muligt at have et simkort hos Net 1 og samtidig et hos en anden operatør. På den måde, kan forbrugeren skifte mellem de to operatører og altid være garanteret bedst mulige dækning. Så hvis du både opholder dig i eller omkring storbyerne, men også tager længere ud på landet ind i mellem, så er denne løsning fornuftig. 

Selvom Net1 sigter at dække alle områder, som andre selskaber ikke dækker stabilt, er det ikke alle områder som Net 1 rent faktisk dækker. Lokale forhold kan også være med til at forringe signalet. Er dette tilfældet, er det muligt at tilkoble en ekstra antenne til modemet, som forstærker signalet.