InternetTjek.dk - Find den billigste internetforbindelse
Angiv søgekriterier
0 Mbit/s
100 Mbit/s
0 MB
20 GB
Internet signal:
Tilvalg:
Type:
Netværk:

Call me

Denne artikel giver indblik i Call mes udbud i form af bredbånd, samt en kort præsentation af hvad Call me står for.

Call me er et selskab, som både leverer mobiltelefoni, bredbånd, sælger smartphones og herudover har gang i en række forskellige initiativer. Call me er særligt kendt for sit slogan ”Tal ordentligt”, som også er grundtanken bag alle deres tiltag. Først og fremmest ønsker Call me at skabe en kultur, hvor man taler ordentligt til hinanden, men det er ikke det eneste, der ligger i sloganet. Blandt andre initiativer som Call me deltager aktivt i, kan nævnes familie camps og workshops i virksomheder og på skoler. Fælles for alle arrangementer er, at der er fokus på den gode stemning og at tale ordentligt. 

Call mes udbud

Call me har flere forskellige mobilpakker, og er en del af Danmarks bedste netværk. Derfor er det med Call me altid muligt at hente apps, streame film, hente filer osv,. lynhurtigt og uden ventetid. Netværket er under konstant optimering og udvikling, så Call mes kunder forbliver tilfredse med abonnementet. 

Mobilt bredbånd

Call me tilbyder mobilt bredbånd med flere forskellige hastigheder, så der er et abonnement til enhver smag og forbrug. Mobilt bredbånd er, som navnet indikerer, bredbånd, som leveres gennem en mobil enhed. Dette i modsætning til opsætning med kabler, stik osv. Teknologien blev opfundet i 1991 og har siden udviklet sig eksplosivt. Der findes flere forskellige muligheder inden for mobile enheder, der kan levere internet, herunder routere og USB-stik. Hos Call me kan der enten vælges en trådløs router eller et USB-modem. 

Fordelen ved den trådløse router er, at flere kan være online samtidig. Den er god at have med når familien skal i sommerhus, netop fordi flere kan være online på samme tid. Den trådløse router understøtter op til 32 online brugere samtidig. Routeren er på størrelsen med en kaffekop, så den fylder ikke meget trods den store kapacitet. Det er muligt at bruge 4G, hvis der er dækning i det område, hvor routeren bruges. Hvis der ikke er 4G tilgængeligt i det pågældende område, leverer Call me stadig landets bedste 3G net. Hvis forbruget overstiger det inkluderede datamængde, vil hastigheden nedsættes, men det er dog altid muligt at købe ekstra data.

Call me leverer, som nævnt, også mobilt bredbånd i form af USB-modem. Fordelen med et USB-modem er, at det altid er tilgængeligt, hvad enten der skal bruges internet i en bus, på en café eller andre steder, hvor det ikke er muligt at tilkoble en router. USB-modemmet er ydermere en fordel, når det kun er en enkelt bruger, som skal være online ad gangen. Den tilgængelige hastighed afhænger af, hvor god dækningen er i det område, hvor bredbåndet tilsluttes og bruges. Er man i bevægelse, eksempelvis i et tog, vil hastigheden kunne svinge. Dog dækker Call med det meste af landet med gode hastigheder. 

Uanset hvilken type af bredbånd der vælges hos Call me, er der ingen bindingsperiode og opsætningen er fleksibel og nem, og kan altid findes online på Call mes hjemmeside.