Få det billigste fibernet

Få et gratis og uforpligtende tilbud på fibernet. Indtast din adresse og kom igang med at få fibernet her.

Hiper

Ved du nok om Hiper, før du bestiller Internet? Hvis ikke, så læs vores anmeldelse, før du tilmelder dig.

Hvem er Hiper?

Hiper hører til blandt de  internetudbydere , man bare ikke kan komme udenom, når det kommer til bredbånd. Hiper er hverken den ældste eller største internetudbyder herhjemme. Til gengæld er udbyderen en af de få, der udelukkende gør sig i bredbånd (og ikke også i mobiltelefoni, tv-løsninger m.v.).

Med andre ord er de specialister. Hiper blev grundlagt tilbage i 2015 af en håndfuld specialister inden for bredbåndsindustrien. En af stifterne er Stig Myken, der er forhenværende direktør og stifter af Fullrate. 

Sammen med sine medstiftere formåede Stig at bygge en sund forretning op, der blev opkøbt af TDC tilbage i 2018. På daværende tidspunkt havde Hiper omkring 50.000 kunder. Siden 2018 er det tal steget markant, og Hiper er i dag en af de mest populære internetudbydere. 

Hiper vil levere lynhurtigt og stabilt internet til priser, hvor alle kan være med. Dét er et koncept, som de fleste danskere kan forstå, og noget, som de fleste gerne vil støtte op om. Leder du også efter en pålidelig internetudbyder, der kan levere bredbånd på dine præmisser, så er Hiper måske det perfekte match for dig. 

Hiper skiller sig desuden ud fra mængden ved at levere bredbånd på tre forskellige måder. Du bestemmer selv, om du vil have bredbånd via telefonstik, kabel-tv eller fiber. 

Ønsker du at kende til fordelene og ulemperne ved Hiper? Så skal du fortsætte læsningen, idet vi gennemgår dette i næste afsnit. 

Fordele vs. ulemper ved Hiper

Hiper ér en yderst populær internetudbyder, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er både fordele og ulemper ved denne udbyder. Ønsker du at træffe dit valg af udbyder på et velinformeret grundlag, så dyk ned i de fremhævede fordele og ulemper. 

Fordele:

  • Specialister i bredbånd – Hiper forhandler som bekendt kun én ydelse; nemlig bredbånd . Dette er en fordel, idet du kan være sikker på, at de fortsat vil koncentrere sig om at levere den bedste internetforbindelse til dig i stedet for at fokusere på andre ydelser. 
  • Meget høj kundetilfredshed – Hiper har nogle af de mest tilfredse kunder i Danmark inden for deres felt. Udbyderen har indsamlet langt over 10.000 anmeldelser og har på baggrund af disse anmeldelser fået tildelt 4,6 stjerner i gennemsnit ud af 5 mulige. Det vidner om, at kunderne i den grad er tilfredse. 
  • Mest værdi for pengene (bedst i test) – I 2020 løb Hiper med prisen Mest værdi for pengene i en test, hvor der var fokus på alle danske internetudbydere. Det er blot med til at understrege, at du får meget for pengene, når du vælger bredbånd fra Hiper. 
  • Kundeservice alle ugens dage fra morgen til aften – Sidst, men ikke mindst kan du som kommende kunde nyde godt af Hipers høje serviceniveau. Hiper sidder nemlig klar til at besvare kundehenvendelser alle ugens dage fra tidlig morgen til sen aften. 

Ulemper:

  • Ikke længere et alternativ til TDC – Hiper var tilbage i 2015 et alternativ til TDC – og et godt et af slagsen. Det er dog ikke længere tilfældet, idet TDC som bekendt har opkøbt Hiper. Det gør ikke nødvendigvis Hiper til et dårligere valg, men det betyder, at Hiper er ejet af det samme selskab som mange andre internetudbydere. 
  • Der er ikke gratis oprettelse – Hiper byder på hurtigt og stabilt bredbånd til en god pris, men desværre slipper du ikke for at betale et oprettelsesgebyr. Oprettelsesgebyret kan variere en smule i omfang fra bredbåndsløsning til bredbåndsløsning. Af og til er der mulighed for gratis oprettelse i forbindelse med forskellige kampagner. 

Hvor hurtigt internet kan jeg få hos Hiper?

Hiper kan i dag levere bredbånd til langt størstedelen af alle danske husstande. Der er selvfølgelig ingen regler uden undtagelser, men som udgangspunkt er der en god chance for, at du kan få bredbånd fra Hiper.

Hiper leverer, som vi kort har nævnt tidligere, bredbånd på tre forskellige måder. Første måde er via telefonstik – en mulighed, som næsten alle danskere kan benytte sig af. Du kan også få Hiper via kabel-tv.

En mindre andel vil også kunne få glæde af bredbånd via fiber gennem Hiper. 

Vi kan ikke garantere, at Hiper kan levere internet til dig, men vi kan afsløre, hvordan du nemt og hurtigt kan finde ud af det. Mere om dette nedenfor.

Få afklaret din tvivl via InternetTjek

  1. Ret din opmærksomhed mod vores søgeformular
  2. Indtast din adresse (vejnavn, husnummer, postnummer og bynavn)
  3. Klik på enter
  4. Dan dig et overblik over dine muligheder
  5. Vælg den bredbåndsløsning, der tiltaler dig mest (f.eks. en løsning fra Hiper)

Hvis du kan få bredbånd fra Hiper, så vil det fremgå af det søgeresultat, der dukker op, når du har foretaget en søgning.

InternetTjek og vores sammenligningsværktøj er helt gratis og uforpligtende at anvende. 

Hvilke internetforbindelser kan jeg få hos Hiper?

Hiper leverer kun én ydelse (bredbånd), men det betyder ikke, at du helt slipper for at tage stilling til noget. Som forbruger og måske kommende kunde hos Hiper skal du først og fremmest vælge mellem Hipers forskellige typer af internetforbindelser.

Du kan vælge mellem følgende:

  • Bredbånd via DSL (telefonstik)
  • Bredbånd via COAX (kabel-tv)
  • Bredbånd via fibernet

Valget står mellem tre løsninger

Det er ovenstående tre løsninger, du skal vælge mellem. Det er løsninger, der byder på både fordele og ulemper. Først og fremmest skal du være bekendt med, at sidstnævnte løsning (bredbånd via fibernet) er en smule dyrere end de førstnævnte, men typisk også langt hurtigere og mere stabil.

Dog er det langt fra alle, der rent teknisk kan få glæde af bredbånd via fibernet. 

Gennem Hiper kan du få op til 1.000/1.000 Mbit (upload / download). Dét er en lynhurtig forbindelse, der sikrer en fremragende og uforstyrret internetoplevelse for hele familien, hvad end der står gaming, streaming eller surfing på programmet. 

Hvor hurtigt internet du reelt kan få afhænger dog af din geografiske position. Det kan derfor sagtens være, at du må nøjes med 300/300 eller 100/100 Mbit. 

Hvis du har mulighed for at få fiberbredbånd via Hiper på din nuværende adresse, så bør denne løsning være at foretrække. Det er nemlig uden sammenligning den bedste løsning målt på hastighed og stabilitet.Du kan se en samlet dækningsoversigt med samtlige internetudbydere og hastigheder på den offentlig administrerede hjemmeside Tjekditnet.dk/kort .