Få det billigste fibernet

Få et gratis og uforpligtende tilbud på fibernet. Indtast din adresse og kom igang med at få fibernet her.

Alt hvad der er værd at vide om mobilt bredbånd

Mobilt bredbånd er en smart og nem måde, hvor du kan få adgang til internettet. Det kan for eksempel være praktisk med mobilt bredbånd sammen med en fastnetforbindelse. Du kan også vælge kun at have mobilt bredbånd.

Hvad er mobilt bredbånd?

Mobilt bredbånd kan give dig adgang til internettet. Det fungerer således, at du ved hjælp af mobilsignaler kan komme på internettet. Dette foregår ofte via et USB-stik/USB-modem, som du får fra en valgt udbyder.

Dog kan mobilt bredbånd også fungere via en router. Der er derfor flere valgmuligheder, hvis du er interesseret i at få et mobilt bredbånd. I USB-stikket er der både et modem samt en antenne. Disse fanger et signal, som smartphones og andre mobiltelefoner bruger for at komme på internettet.

Mobilt bredbånd kan være en smart løsning for dem, der vil have internetforbindelseover det hele samt ønsker en god hastighed. Hvis du befinder dig et sted i Danmark med god dækning, kan du få en hurtig hastighed med mobilt bredbånd. Derudover er mobilt bredbånd også nemt at installere.

Hvor meget koster mobilt bredbånd?

Prisen på mobilt bredbånd kommer hovedsageligt an på Mbit og udbyder. Du kan for eksempel købe 5 GB for 59 kroner om måneden. Eller du kan vælge at købe fri data for 338 kroner om måneden.

Derfor er det vigtigt, at du gør op med dig selv, hvor meget internet og data du rent faktisk har brug for, inden du giver dig i kast med at købe mobilt bredbånd. Du kan også vælge at binde dig i 6 måneder af gangen og spare nogle penge på denne måde.

Er der nogle ulemper ved mobilt bredbånd?

Som så meget andet er der også ulemper ved mobilt bredbånd. Den største ulempe er dækningen, da der ikke er en god dækning i for eksempel Udkantsdanmark. Dog bliver hastigheden og dækningen hele tiden bedre, men det er klart den største ulempe, når det kommer til mobilt bredbånd.

Hvis du har mobilt bredbånd, kan du også kun klikke dig ind på internettet via én enkelt computer af gangen. Dette er klart en ulempe, hvis der er mere end en person i husstanden, der ønsker at gå på internettet samtidigt. Dog kan dette løses ved køb af en router, da du på denne måde kan tilkoble flere computere til internettet af gangen.

Den tredje ulempe er prisen på mobilt bredbånd. Ofte er prisen langt dyrere end en fastnetforbindelse - især hvis du bruger dit internet meget. Som udgangspunkt vil en fastnetforbindelse altid være billigere, hvis du er på internettet flere gange om dagen samt ser film og hører musik.

Sommetider er mobilt bredbånd dog den eneste løsning, selvom det kan være dyrt, da forbindelsen og dækningen med mobilt bredbånd er bedre nogle steder i landet end med en fastnetforbindelse.